Går det hele ad helvede til?

For 7.-10. klasse

Fag: Kristendomskundskab/religion

Tidsforbrug: 15 lektioner, vejledende

Tilmelding: løbende, men der er begrænset oplag af materialer.

Går det hele ad helvede til? Er der overhovedet nogen der tør håbe på noget? Eller går det ligefrem bedre end nogensinde før?

Spørgsmål som disse danner udgangspunkt for dette landsdækkende projekt, der zoomer ind på den frygt for fremtiden, der synes at være alle steder både i nyheder, litteratur, film og samfund. Dystopierne er over os, og de er både skræmmende og fascinerende, hvor hvorfor fylder utopierne og håbet så lidt?

Projektet er både dansk- og kristendomsfagligt og inviterer til refleksion over frygtens og håbets betydning for den måde, mennesker lever deres liv på. Derfor går begrebsparret håb og frygt hånd i hånd i projektet, hvor eleverne skal arbejde med dystopier og utopier som forestillinger om paradis og helvede i kristendom og islam.

Eleverne skal i projektet arbejde med:

- novelle af Kenneth Bøgh Andersen

- brætspil med etiske dilemmaer

-digitalt bibliotek

-kirkebesøg

- kreativt produkt om håb og frygt