Reformationsvandring i Haderslev

For: 4.-6. klasse

Fag: Kristendomskundskab og historie

Vandringen varer 2 klokketimer.

Hvad var det lige der foregik her engang for 500 år siden, da den lutherske reformations rullede henover Danmark? Haderslev spillede en central rolle i begivenhederne, og byen er spækket med gode historier, steder og bygninger fra dengang. Det er absolut en fortælling værd.

Eleverne tilbydes en vandring med beretning om tiden dengang. Vandringen begynder i Domkirken, hvor eleverne iføres en munkedragt, for nu er de munke i middelalderens katolske Danmark. De hører om livet i kirken dengang, og derfra fører en guide dem rundt i byen og fortæller om klosteret - og om de nye vinde, der blæser over byen med Hertug Christian og hans efterfølger Hertug Hans. Vandringen slutter i Hertug Hans kirke.

Formålet er at eleverne får kendskab til centrale begivenheder i kristendommens historie med vægt på danske forhold.

Tilmelding: løbende.