Salmesangsprojekt "Ensomhed og fællesskab"

For 4.-5. klasse

Fag: Kristendomskundskab og musik

 

Bemærk at salmesangsfinalen i år foregår i Gl. Haderslev kirke pga. renovering i Domkirken

Ensomhed og fællesskab

Velkommen til et salmesangsprojekt, der handler om ensomhed og fællesskab. Vi kender til begge ting. Det underlige er, at det gjorde man også for 10 år siden og for 100 år siden og for 1.000 år siden. Bibelen, der er 2.000 år gammel fortæller, om ensomhed og fællesskab. Der er skrevet salmer om ensomhed og fællesskab for hundredvis af år siden. Der skrives salmer om det i dag. I dette materiale præsenteres du for fem salmer, der omhandler det tema.

 

I lærervejledningen findes foruden en grundig gennemgang af de enkelte salmer, komponister osv., også en række undervisningsforslag, som læreren frit kan disponere over og afstemme med det ønskede timeforbrug.

 

Salmerne i årets salmesangsprojekt er:

• Til himlene rækker din miskundhed, Gud

• Se, hvilket menneske

• Kærligheds og sandheds Ånd!

• Flammerne er mange, lyset er ét

• Uberørt af byens travlhed

 

Salmesangsprojektet forløber i 3 faser:

 

Fase 1: Forberedelse på skolen, hvor salmerne læres og der arbejdes med tilhørende opgaver.

 

Fase 2: Mulighed for at inddrage den lokale præst/organist med besøg i den lokale kirke.

 

Fase 3: Salmesangsfinale i Gl. Haderslev kirke torsdag den 14. november kl. 9.00 og 10.30, hvor eleverne oplever det fantastiske ved at synge salmerne i et stort fællesskab.

 

Materialet består af:

• Lærervejledning med gennemgang af salmernes tekst, melodier og undervisningsideer

• Tekst- og nodehæfte til hver elev Formålet er at eleverne har kendskab til salmer og musik, og at de oplever glæden ved at synge i fællesskab.

 

Tilmelding senest 1. september